STARTSIDE

ARTIKEL OVERSIGT

PERSON-INDEKS

EKSTERNE LINKS

DOMÆNE STARTSIDE

KONTAKT

      JOMFRU FANNY's      FORMELLE  BIOGRAFI

© 2009 Uwe Thomsen

Hos de fleste er kendskabet til Jomfru Fannys tilværelse kædet sammen med nogle eventyrlige forestillinger om hendes fornemme herkomst og hendes angivelige spådomme, men også med den nationale betydning, disse forestillinger fik i hendes samtid og - ikke mindre - efter hendes død.

Nærværende artikel vil imidlertid ikke på nogen måde beskæftige sig med myter eller okkulte spekulationer, blot referere de - i øvrigt ganske få - konkrete begivenheder og omstændigheder fra Jomfru Fannys levnedsløb, der er dokumenteret og tidsfæstet i samtidige, officielle kilder, ligesom konkret stof, der kun kendes fra publikationer, som primært beskæftiger sig med myter og spådomme, ikke vil blive gengivet her - uanset dets eventuelle objektivitet. 

De derved berørte problemstillinger, der måtte kræve overvejelser eller studier udover den umiddelbart indeholdte information, vil blive behandlet i særskilte artikler, hvor også relevante oplysninger fra publikationer med andet hovedsigte vil blive inddraget. Til disse artikler er der indsatte links i teksten nedenfor og desuden gennem oversigten øverst på siden.

Jomfru Fanny, eller rettere Franziska Caroline Elise Enger, der var hendes fulde navn iflg. dåbsregisteret, var født 31. august 1805, og hun blev døbt i Aabenraa 19. september 1805 i Aabenraa som uægte datter af Christine Heiße fra Mecklenburg, der efter udsagn af jordemoder Elvers var besvangret i Mecklenburg i Ribnitz amt af jæger eller skovløber ("Förster") Friedrich Enger. Fadderne var: Fru kammerjunkerinde Franziska Genowefa v. Qualen, Herr kammerjunker Friedrich Karl Ferdinand v. Qualen, Jomfru Elise Heise. 

I hovedministerialbogen (præstens eksemplar af kirkebogen), der er ført med større omhu end kontraministerialbogen (degnens eksemplar) og derfor anvendt som forlæg for denne oversættelse, er tilføjet en parentes, der placerer begivenheden i Slotsgade og dermed i amtets jurisdiktion - sandsynligvis med henblik på de retslige konsekvenser, en fødsel uden for ægteskab ville medføre for de implicerede. Den ordrette tekst i parentesen vil - sammen med andre spørgsmål - blive behandlet særskilt i artiklen JOMFRU FANNY's BARNDOM, der mod slutningen også vil beskæftige sig med hendes konfirmation Palmesøndag 1822 i Aabenraa.

Meget tyder på, at Jomfru Fanny som ung har modtaget yderst kompetent undervisning i forskellige, avancerede broderi-teknikker og -mønstre. Stilmæssigt synes udviklingen i hendes arbejder at stagnere i løbet af 1820-erne, uden at det i øvrigt går ud over kvaliteten - heller ikke i materialevalget, og medmindre Christine Heiße - som måske tidligere kammerjomfru - havde tilegnet sig de fornødne kundskaber, har denne oplæring krævet enten "forbindelser" eller en betalingsevne, man ikke normalt forestiller sig til stede hos hverken ugifte mødre eller uægte døtre på den tid. Håndarbejderne bliver - hvis sagkyndig bistand vil medvirke - beskrevet i JOMFRU FANNY's HÅNDARBEJDER.    

Hendes liv sammen med moderen er stort set kun dokumenteret i folketællingerne. I 1840 boede de således til leje hos rebslager Christian Danielsen Møller i Storegade (1. kvarter nr. 47), hvor de (i fællesskab) blev betegnet som "syersker og vaskekoner", og moderen var registreret som 58-årig enke, mens Jomfru Fanny stod som ugift og 30 år gammel. Ved næste folketælling 1845 havde sønnen, Daniel Møller, der også var rebslager, overtaget ejendommen, og da var moderen registreret som 59-årig ugift syerske, født i Schwerin, mens Jomfru Fanny var indført som hendes 34-årige datter, født i Aabenraa og uden erhvervsbetegnelse. Unøjagtighederne - især mht. alder - er ikke usædvanlige for den tids folketællinger, og de giver ikke umiddelbart anledning til yderligere overvejelser.

Derimod er en indførsel i Aabenraa købstads tingbog under 30. aug. 1834 bemærkelsesværdig netop i forhold til deres tilværelse i lejeboligen, for da blev Jomfru "Fanni Enge" retsligt indskrevet som ejer af huset i Persillegade (3. kvarter nr. 65), der tidligere havde tilhørt afdøde Josias Matthiesen, med kirkestol og i øvrigt efter de derfor gældende auktionsbetingelser. Auktionen, som iflg. Skyld- og Panteprotokollen for Aabenraa Købstad gjaldt 2 ejendomme tilhørende Josias Matthiesens søn Matthias Peter Matthiesen, nemlig også 4. kvarter nr. 38-39, havde Aktuariatsfuldmægtig Jacob Nicolai Iwersen som den højstbydende, der i øvrigt også overtog hele gælden og blev noteret i Skyld- og Panteprotokollen som ny ejer af 4. kvarter nr. 38-39 pr. 30. aug. 1834, hvor Jomfru Fanny først blev noteret (i Skyld- og Panteprotokollen) som ejer af huset i Persillegade, da det blev solgt af hendes dødsbo i 1881. Detaljer omkring huset vil blive samlet i artiklen JOMFRU FANNY's HUS.

Hendes relative velstand - sammenlignet med den beskedne levevis - blev yderligere understreget ved to lån, som hun - i hhv. 1847 og 1854 - ydede til barber Peter Wilhelm Speckhahn, begge gange på 1000 Mark eller 533 Rigsbankdaler 32 Skilling. Lånene var protokollerede i Skyld- og Panteprotokollen for Rise og Sønder Rangstrup herreder, fordi de vedrørte parceller i bymarken, der ikke hørte under købstadens jurisdiktion. Detaljer i forbindelse med lånene er behandlet i JOMFRU FANNY's SPECIEDALERE.

Den 30. januar 1853 døde - iflg. kirkebogen fra Aabenraa - Christine Maria Margaretha Heyse, datter af Christian og Elise Heyse, 72 år gl., den kvinde, der i 1805 var registreret som Jomfru Fannys mor, og i en "Protocol over anmeldte dødsfald" fra Aabenraa købstad (Landsarkivet Aabenraa, Retsbetjentarkiv nr. 926) er under samme dato indført samme person (her fejlagtigt med efternavnet Enge) med datteren Fanny Enge som eneste og myndige arving. Dødsfaldet blev anmeldt af kirkeværge N. Sørensen (bogbinder og redaktør Nicolaj Sørensen) og boet angivet at være under 100 Rigsbankdaler. Hverken de udlånte 1000 Mark, de yderligere 1000 Mark, der blev udlånt året efter eller huset i Persillegade blev altså sat i forbindelse med Christine Heiße, så det hele har været betragtet som Jomfru Fannys personlige ejendom. 

Sidst i 1860-erne havde Jomfru Fanny været i kontakt med ingeniør J. Maybøl, der senere bosatte sig Spanien. Georg Buchreitz, der redigerede et lille hæfte (udgivet 1959) med "Ti breve fra Jomfru Fanny" (til Maybøl mellem 1876 og 1880), nævner i en note, at Maybøl som ingeniør havde været med ved anlægget af "æ Kleinbahn", men de forskellige (smalsporede) amtsbanestrækninger blev først anlagt fra omkring 1900, så det vil - i givet fald - have været den normalsporede stikbane til Rødekro (åbnet 1868). Under alle omstændigheder afslører enkelte bemærkninger i disse breve, at Jomfru Fanny - i hvert fald lejlighedsvis - modtog penge fra Maybøl. Brevene - og Buchreitz' noter dertil - vil blive kommenteret i JOMFRU FANNY's BREVE.

Jomfru Fanny døde 27. marts 1881 i sit hus i Persillegade i Aabenraa. Omstændigheder og hændelser i forbindelse med hendes død og dødsbo vil blive sammenstillet i artiklen JOMFRU FANNY's SIDSTE TID.

Redigeret 29.04.2009