STARTSIDE

ARTIKEL OVERSIGT

PERSON-INDEKS

EKSTERNE LINKS

DOMÆNE STARTSIDE

KONTAKT

JOMFRU FANNY's SPECIEDALERE

© 2009 Uwe Thomsen

Den nedenfor gengivne tekst er - bortset fra introduktionen og registeret, der begge er udeladt - afskrevet uændret fra et lille hæfte, jeg fik udgivet i 1993 (ISBN 87-88791-01-7). Artiklen afdækker Jomfru Fannys økonomiske situation, som på daværende tidspunkt blev opfattet noget anderledes af de fleste, og sammen med kommende artikler på dette web-site vil den bidrage til en gennemdokumenteret beskrivelse af hendes forhold. Nogle passager i nærværende artikel vil dog hurtigt blive overflødige, når de mere generelle oplysninger samles i et særligt afsnit, og i den forbindelse vil stoffet her naturligvis blive redigeret tilsvarende. 

 

JOMFRU FANNY

Jomfru Fanny hed ifølge dåbsregisteret i Aabenraa Franziska Caroline Elise Enger og var født den 31. august 1805. Hun levede ugift i Aabenraa og døde der den 27. marts 1881. Om Jomfru Fannys liv og herkomst har mytedannelser og forsøg på at afkræfte disse skabt en righoldig litteratur. Størst betydning har det haft, at hun blev tillagt en række spådomme om nationale forhold, der tjente til trøst og opmuntring for dansksindede sønderjyder mellem 1864 og 1920 og senere, hvor grænselandets nationale modsætninger var tydeliggjorte.

Det følelsesmæssige engagement har imidlertid præget alle hidtidige skildringer af hendes konkrete levnedsløb, og udokumenterede påstande har været lette angrebsmål for kritiske bemærkninger. En nøgtern, dokumenteret behandling af forskellige problemstillinger sætter helt klart Jomfru Fannys person højt på en prioriteringsliste over bemærkelsesværdige sønderjyder, men endegyldige konklusioner - især om hendes herkomst - kræver dokumentation, der måske ikke eksisterer mere, og under alle omstændigheder er det en langvarig og ukontrollabel proces at tilvejebringe en fyldestgørende beskrivelse af hendes liv og historiske funktion.

Derfor vil der gennem SØNDERJYSKE MANUSKRIPTER blive fremlagt nogle delresultater fra dette arbejde, hvor det i øvrigt skal præciseres, at overensstemmelser med detaljer i andre fremstillinger, der nævnes eller refereres, ikke betyder generel accept af de pågældendes opfattelse.

 

ANTYDNINGER AF VELSTAND

Jomfru Fannys formue i klingende mønt har været nævnt i forskellig sammenhæng. Marie Thomsen har således refereret Tøge Tøgesen (dødsår fejlskrevet i originaltekst, derfor udeladt, red. anm.) fra Perbøl ved Bolderslev for at sige: "Jomfru Fanny var rig. Jeg har flere gange hos Speckhahn hentet renter for hende", og hun hafr fortalt, at han gemte på en speciedaler, han havde fået hos Jomfru Fanny (note 1). Selv har Jomfru Fanny - i et brev til ing. Maybøll i Spanien - omkring 1879 nævnt (note 2), at hun "tusket mine Guldpänge um" - altså ombyttet sine guldpenge, så selv om hun i sine sidste år modtog en beskeden hjælp fra Maybøll (note 3), vedkendte hun sig absolut en reservekapital.

I brevvekslingen med Maybøll ses hun i øvrigt meget besørget for ikke at skylde nogen noget, og det var ikke just tillid til omgivelserne, hun udtrykte. Senere i samme brev fortalte hun bl.a., at hendes vinlager på loftet stort set var forsvundet. Hun havde ikke set til det, siden hun gav Speckhahn to flasker for "protokolleren", og flaskerne stod så højt, at hun dårligt selv kunne få fat i dem.

Hendes hus i Persillegade, der blev erhvervet på auktion den 30. august 1834, var ubehæftet (note 4). Det behandles i anden sammenhæng, men sammen med forekomsten af et vinlager og blot nogle få sølv- eller guldmønter har det været ganske usædvanlige omstændigheder for en sypige og vaskekone, som var Jomfru Fannys officielle erhverv (note 5).

Hvor velhavende var Jomfru Fanny i virkeligheden?

 

SPECIEDALERNE

Blandt mange udokumenterede antydninger har Marie Thomsen næsten ramt plet med en henkastet bemærkning om Jomfru Fanny: "Måske kan hun have indsat en hypotek i den af Speckhahn købte ejendom i Søndergade" (note 6). Det var ganske vist ikke ejendommen i Søndergade, det gjaldt, men barber Peter Wilhelm Speckhahns optræden som "kurator" - lavværge - for Jomfru Fanny er mere end tvivlsom.

På bymarken, der juridisk hørte under Rise herred, overtog han den 12. oktober 1847 parcellen "Sandwitlei im Süderholz" (note 7). Overtagelsen var forhandlet med de øvrige arvinger efter svigerfaderen, parykmager Johann Jürgen Holm, og kostede Speckhahn 1000 mark eller 533 rigsbankdaler og 32 skilling. To dage senere, den 14. oktober 1847, protokolleredes på den nævnte ejendom en obligation udstedt af Peter Wilhelm Speckhahn og hustru Adelheit født Holm og lydende på netop 1000 mark kurant, sølvmønter i hele specier til "Demoiselle Franciska Caroline Elise Enge in Apenrade" - Jomfru Fanny (note 8).

Selve dokumentet er ikke behandlet forskriftsmæssigt og indgår derfor i separate undersøgelser af forskellige uregelmæssigheder i Jomfru Fannys forhold til myndighederne, men i hovedprotokollen ses, at lånet ikke blev slettet før 30. januar 1883, næsten 2 år efter Jomfru Fannys død og på månedsdagen for skifterettens afregning for hendes bo 30. december 1882 (note 9). Disse penge alene forklarer måske Jomfru Fannys uvilje mod gæld og andre forsøg på hjælpsomhed, og de bekræfter naturligvis, at Tøge Tøgesen som nævnt hentede renter for hende hos Speckhahn og hvorfor.

Der var imidlertid flere, for den 12. maj 1854 var Speckhahn igen på indkøb, hvor han erhvervede fæsteparcellen "Nestmarklücke am Westerfelde norden dem Mühlenwege belegen mit Gebäuden" af Christian Tyroll for 2000 mark (note 10). Halvdelen af købesummen lånte han af Jomfru Fanny, og obligationen er protokolleret den 15. maj 1854, men teksten taler for sig selv (note 11):

Jeg underskrevne Bager og Barbeer Peter Wilhelm Speckhahn i Apenrade tilstaar ved dette af mig udstedte Pengebrev at have laant af Jomfru Francisca Caroline Elise Enge i Apenrade den Sum 533 Rdr. 32 S. RM Skriver Fem Hundrede Tre og Tredive Rigsdaler 32 S. Rigsmynt og rigtigen at have modtaget Samme i dobbelte Dalere til 9 1/4 Stykker paa den fine Mark Sølv.

For dette Laan forpligter jeg mig og mine Arvinger Een for Alle og Alle for Een at give i Rente 3½ pct. pr. an. Siger Tre og En Halv Procent om Aaret fra 1-ste Maj d.A. at regne; tillige lover jeg at tilstille min Laangiverinde Renterne omkostningsfrit og i lige Maade at tilbagebetale Capitalen med opløbne, tilbagestaaende Renter i samme Myntsort efter forangaaende, begge Dele tilladte, Halvaarlig Opsigelse, som i alle Tilfælde vil skee paa min Bekostning.

Til Sikkerhed for min Laangiverinde eller enhver anden, der som lovlig Ihændehaver af denne min Obligation er bleven min Creditor, pantsætter jeg herved alle mine Ejendele, nuværende og tilkommende, løse og faste, i særdeleshed den af mig ved Kjøbekontrakt af Dags Dato kjøbte Arveforpagtningskobbel af den saakaldte Store Mose ved Apenrade og giver mit Samtykke til, at dette Pengebrev paa min Bekostning maa indføres under mit Navn i Skyld- og Panteprotokollen - P. W. Speckhahn - In fidem subskriptionis - B. Boysen - Saaledes skeet i det Kongl. Actuariat i Apenrade den 2. Maj 1854.

Dokumentet er ensidigt udfærdiget med kun et vitterlighedsvidne, men det placerer yderligere 1000 mark i speciedalere, og disse 1000 mark blev iflg. hovedprotokollen slettet den 6. december 1871. Var det mon ved denne lejlighed, Jomfru Fanny havde givet Speckhahn 2 flasker vin for "protokolleren"?

De to lån behøver næppe tilføjelser for at dokumentere Jomfru Fannys formue, og det kan bestemt ikke udelukkes, at yderligere midler har været anbragt hos andre. Jomfru Fannys forbindelse med Speckhahn og andre er i sig selv et tema, der kræver selvstændig behandling, så det skal ikke uddybes her, men påvisningen af pengene tillægger i det mindste Jomfru Fanny andre forudsæninger end hidtil antaget i hendes forhold til omgivelserne.

Syning og fransk-vask blev ikke betalt i speciedaler, og selv om hun allerede i 1820-erne sparede op i sparekassen (note 12), har hun næppe kunnet tilvejebringe formuen ved sparsommehlighed alene. Hvis det umiddelbart kunne påvises, hvor pengene kom fra, ville en række spørgsmål formentlig være besvarede på en gang, men der er - som det synes - gjort meget for at tilsløre forholdene, og der kan derfor kun tilføjes et par bemærkelsesværdige detaljer.

 

FORMUEN PERSONLIG

Under normale omstændigheder ville mor og datter i samme husstand have formuefællesskab i moderens navn, indtil en formel adskillelse eller skiftet efter moderens død præciserede datterens andel. For Christine Heisse, der civilretsligt var registreret som Jomfru Fannys mor ved dåben i Aabenraa den 19. september 1805 (note 13), var det tilsyneladende anderledes.

Da hun døde den 30. januar 1853, blev det anmeldt til magistraten (som retsinstans) af kirkeværge N. Sørensen, der må være identisk med bogbinder og redaktør Nicolaj Sørensen, Frederik Fischers svoger. Hun kaldtes ganske vist Christina Maria Margrethe Enge, men det interessante er, at boet blev angivet at være under 100 rigsdaler (note 14). Formuen, som Speckhahn dels havde lånt, dels skulle låne året efter, og huset, der var erhvervet allerede 1834, men lejet ud, var Jomfru Fannys og havde tilsyneladende altid været det.

Hvis Christine Heisse havde medbragt midler, der fra starten blev behandlet som Jomfru Fannys personlige ejendom, rejser det stort set samme spørgsmål som penge, der kom direkte i Jomfru Fannys besiddelse. Hvor kom pengene fra og hvorfor?

Forhastede gætterier giver næppe sandsynlige svar. Alle spor af personer, der har optrådt som rådgivere eller mellemmænd, synes fjerne eller undgået. Selv lovpligtige kuratorer eller lavværger mangler, og Speckhahns eventuelle funktion som sådan er ikke dokumenteret. Tværtimod er den vel nærmest usandsynlig på den nu foreliggende baggrund, og i øvrigt flyttede han først til byen i 1842..

Den tilsyneladende isolation, som Jomfru Fanny og hendes betydelige formue befandt sig i, imidlertid have haft åbninger mod omgivelserne. Måske kan mønstrene i de personlige forbindelseslinier, der krydser Aabenraa og Jomfru Fannys hverdag, udpege sådanne yderligere dokumentationsmuligheder, men det er en yderst tidskrævende proces, der yderligere går helt på tværs af alle hidtidige skildringer.

Det åbner dog også nye indfaldsvinkler og øger chancen for nye "fund", men når Jomfru Fannys velstand var så personlig, at end ikke samtiden erkendte den som et faktum, er gåderne langt fra løst, selv om hun afgjort må blive mere "synlig" med speciedalerne som attribut.

Omvendt kan gætterier og påstande nu mødes med krav om et mindstemål af dokumentation eller sandsynlighed i økonomisk henseende, og det må under alle omstændigheder være et skridt henimod større objektivitet.

 

NOTER OG HENVISNINGER

  1. Marie Thomsen 1940, s. 39

  2. Buchreitz 1959, s. 21

  3. Kamphövener 1964, s. 227

  4. Landsarkivet, Aabenraa: Skyld- og panteprotokollen for Aabenraa købstad, Nordslesvigske retsbetjentarkiver nr. 911, fol. 703 - jfr. også Else Prahl 1982, s. 46

  5. Bl.a. Landsarkivet, Aabenraa: Folketællinger, Aabenraa købstad IV kvarter nr. 47 (1840 og 1845) samt III kvarter nr. 65 (1855 og 1860)

  6. Marie Thomsen 1940, s. 9

  7. Landsarkivet, Aabenraa: Skyld- og panteprotokollen for Rise og Sønder Rangstrup herreder, Nordslesvigske retsbetjentarkiver nr. 977, fol. 8

  8. samme

  9. Marie Thomsen 1940, s. 12

  10. Landsarkivet, Aabenraa: Skyld- og panteprotokollen for Rise og Sønder Rangstrup herreder, Nordslesvigske retsbetjentarkiver nr. 977, fol. 16

  11. samme og Bibog litra U, Nordslesvigske retsbetjentarkiver nr. 1008, s. 486 f.

  12. Kamphövener 1964, s. 227

  13. Landsarkivet Aabenraa: Præstearkiv, Aabenraa kontraministerialbog, dåbsregister

  14. Landsarkivet, Aabenraa: Protocol over anmeldte dødsfald (i Aabenraa købstad) 1851-1856 5/3, Nordslesvigske retsbetjentarkiver nr. 926

Henvisninger til litteratur (jfr. efterfølgende oversigt) med forfatternavn, år og sidetal gælder oplysninger, de pågældende har fremlagt med rimelig dokumentation.

Formodninger, påstande og ubegrundede vurderinger er ikke relateret til teksten.

 

LITTERATUROVERSIGT VEDR. JOMFRU FANNY

  • Marie Thomsen: Jomfru Fanny, 7. opl., Haderslev 1940

  • Helene Rud: Jomfru Fanny, 1945

  • Birgitte Kragh Rasmussen (red.): Jomfru Fannys kongerige, artikelsamling (udstillingskatalog), Aabenraa Museum, 1982

  • Ursula Reuter Christiansen: Tænk at man kan blive dronning ved at sidde i en systue hele sit liv, artikel i anf. saml., 1982

  • Anne Helene Michelsen: Jomfru Fanny, artikel i anf. saml., 1982

  • Birgitte Rørbye: Mine ugifte søstre - om Jomfru Fanny og andre enlige kvinder i 1800-tallet, artikel i anf. saml., 1982

  • Birgitte Rørbye: Spådomskunstens gåde - tilfældighedernes spil eller upåagtet videnskab, artikel i anf. saml. 1982

  • Ingrid Wehlitz: Jomfru Fannys håndarbejder set stilhistorisk og håndarbejdsteknisk, artikel i anf. saml., 1982

  • Mette Eriksen: Endnu et omrids ...., artikel i anf. saml., 1982

  • N. A. Jensen: Brev om Jomfru Fannys herkomst, geng. i anf. saml., 1982

  • Else Prahl: Fanny - prinsessen, der blev gemt væk, artikel i anf. saml., 1982

  • Cathrine Nielsen: Hvad betød Jomfru Fanny for samtiden og eftertiden?, artikel i anf. saml., 1982

  • Birgitte Kragh Rasmussen: Uddrag af Jomfru Fannys forudsigelser, medd i anf. saml., 1982

  • Morten Kamphövener: En skrøne, at Jomfru Fanny var fyrstelig, artikel i anf. saml., 1982

  • Morten Kamphövener: Jomfru Fanny i kritisk belysning, Sønderjyske Årbøger 1964, s. 214-231

  • Morten Kamphövener: En dokumentation, Sønderjysk Månedsskrift 1965, s. 92-93

  • Holger Jacobsen: Jomfru Fanny endnu en gang, Sønderjysk Månedsskrift 1965, s. 89-92

  • Georg Buchreitz (udg.): Ti breve fra Jomfru Fanny, Aabenraa 1959

  • Hans H. Worsøe: Fanny Enge, i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., supplementsbind.

Oversigten er ufuldstændig og medtager slet ikke avisartikler eller sekundære skildringer med andet hovedsigte.

Udvalget repræsenterer ingen vurdering af synspunkter eller faglig standard.

Der er ikke suppleret med nyere litteratur (red. tilf. april, 2009)

Redigeret 29.04.2009